Pyrolyseolie og pyrolysegas kan erstatte fossil olie og derved fungere som bæredygtigt brændstof til fx fly, mens biokullet kan binde kulstof fra den oprindelige biomasse over lang tid. Biokul kan fx oplagres eller anvendes i beton, hvilket bidrager til at reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren.

1st Mile har tidligere fået tilsagn til ansøgere, der har søgt Fonden. Vi vurderer, at der netop til dette opslag er en særdeles god chance for at få tilsagn. Årsagerne er, at opslaget er meget specifikt på pyrolyse, at der er relativt mange penge i puljen, og at den geografiske afgrænsning vil gøre konkurrencen relativt lille. Men programmet er svært at søge og ansøgningen meget atypisk i forhold til andre danske og europæiske programmer.

Målgruppe?

Projekter under indsatsen kan søges af både små, mellemstore og store virksomheder, gerne i samarbejde med GTS’er, viden- og uddannelsesinstitutioner, klynger og organisationer med viden om udvikling på området. 

Aktiviteter skal gennemføres i Nordjylland og/eller Sydjylland, men projektdeltagerne kan godt have adresse andre steder.

Hvor meget kan man søge?

Der skal minimum søges om 5 mio. kr., og der kan maksimalt søges om 50 mio. kr. 

Hvor meget kan man få i støtte?

Den samlede støtteprocent kan maksimalt udgøre 80 pct. Støtteprocenten for indsatsen i det enkelte projekt afhænger af den valgte statsstøtteløsning, da flere bestemmelser i den generelle gruppefritagelsesforordning, jf. afsnittet nedenfor om statsstøtte, begrænser, hvor meget støtte den enkelte virksomhed kan modtage i støtte i forhold til de samlede støtteberettigede udgifter for den konkrete aktivitet (støtteintensitet).

Netop beregningen af støtten – og de forudgående vurderinger af arten af hver projektaktivitet og -udgift – gør programmet svært at søge, hvis man ikke har erfaringen med det. I praksis lander støtteprocenten på ca. 50%, selv om programmet reklamerer med op til 80%. Årsagerne er, at udvikling og demonstration (betegnet eksperimentel udvikling) kan give en markant lavere støtte end forskningsaktiviteter (industriel forskning), og at store virksomheder får lavere støtteprocent end små.

Hvad er evalueringskriterierne?

Der er tre hovedkriterier:

A. Formål og effekt (op til 50 point)

B. Gennemførlighed (op til 30 point)

C. Forenkling, organisering og partnerskab (op til 20 point)

For at komme i betragtning til et tilsagn om tilskud skal en projektansøgning opnå minimum 65 point, mindst 50 pct. af det maksimale antal point på hvert kriterium og der skal opnås en score over nul på alle underkriterier.

1st Mile har tidligere ansøgt dette program for ansøgere og fået tilsagn fra det.

Se opslaget her