Regeringen giver kniven til innovationsstøtte

Nedskæringer

Ifølge regeringens finanslovsforslag for 2016 afsættes 950 mio. kr. til Innovationsfonden, som i 2015 havde 1,6 mia. til rådighed. EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) får 57,4 mio. mod ca. 400 mio. kr. i 2015.
 
Det Frie Forskningsråd beskæres fra ca. 1,2 mia. til ca. 800 mio. kr.
 
Den såkaldte forskningsreserve på 671 mio. kr. skal også fordeles. Regeringens forslag hertil fylder det meste af beskæringen af Innovationsfonden ud, mens EUDP stadig er mere end halveret. Det Frie Forskningsråd tilgodeses ikke.
 
Programmer som MUDP og Markedsmodningsfonden rammes også hårdt. MUDP går fra 169 mio. kr. i 2015 til 59 mio. i 2016. Markedsmodningsfonden beskæres fra 130 mio. til 28,5 mio. kr plus 30 mio. kr. fra forskningsreserven.

Beskæringen af Det Frie Forskningsråd er kritisk, for forskerne og den nye viden skal jo komme et sted fra. Beskæringen betyder, at hvor det før var ca. 1 ud af 10 ansøgninger, der var penge til, bliver det nu ca. 1 ud af 15. Dermed bliver sandsynlighed for at slippe igennem nåleøjet så lille, at mange vil afholde sig fra at søge.

Ny evaluering: Positive effekter fra energiforskningsprogrammerne

Mens programmerne beskæres giver vi lige ordet til Claus Rebien, chefkonsulent hos COWI:
 
- Det er en begrænset god idé. Det er et rigtig fornuftigt område at investere i, sagde han til DR1 Orientering forleden.
 
De danske energiprogrammer er netop blevet evalueret og lad os blot tage de kolde fakta: Virksomhederne, der har deltaget i evalueringen, har modtaget i alt 292 mio. kr. i støtte, hvilket har medført en omsætningsfremgang på 727 mio. kr., heraf 2/3 i eksport. Dertil 382 nye jobs.

Du kan downloade opgørelsen i boksen til højre

1st Mile: Det er ualmindeligt kontraproduktivt at spare her

Hos 1st Mile har vi i en årrække tilrettelagt innovationsprocesser for danske virksomheder og ofte har den katalytiske effekt fra investeringerne fra Innovationsfonden og EUDP været afgørende for, at virksomhederne har haft kræfterne til at være innovative. Set herude fra frontlinjen er det svært at se et dårligere sted at spare en lille promille på budgettet.
 
Der er som minimum fire pointer, som regeringen må have overset:
 

  1.  Netop de to programmer er kendetegnet ved en stor grad af samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Hver offentlig krone investeret følges af en privat og programmerne støtter kun projekter, der kun vil blive realiseret fordi programmernes investering nedbringer risiko og kapitalbehov for virksomhederne. Midlerne er ikke almisser, men investeringer i en symbiose.
  2. Særligt for energisektoren er det et faktum, at venturekapital mv. har trukket sig fra markedet. Investorerne vil have software og apps, som kan skydes af efter 3-4 års ejerskab, men for hardware i konservative industrier som eksempelvis energi kræves mere tålmodighed. Uden EUDP og EUDP’s tålmodige penge er det ude med de SMV’er, som leverer de innovationer en konservativ industri som energi har så hårdt brug for.
  3. Det tager 10 år at opbygge et velfungerende miljø med understøttende forskning, men kun et enkelt at bryde det ned igen. River man EUDP ned til nærmest ingenting i 2016 er miljøet i realiteten væk i 2017, da innovationsprojekter skrottes og eksperter forlader deres jobs.
  4. Danmarks eksport af energiteknologi var i 2014 74,4 mia. kr, bl.a. fordi virksomhederne kan udstyre deres produkter med ny viden opdyrket i disse samarbejdsprojekter. En beskæring vil koste dyrt på denne eksport.