Horizon 2020-projekt skal gøre det muligt at oplade elbiler på benzinpåfyldnings-tid!

Virksomheden Nerve Smart Systems ApS har en klar mission om at være en del af fremtidens elbils løsninger. Med støtten fra Horizon 2020 på ca. 2,5 mio. euro kan det nu blive en realitet.

Nerve Smart Systems har udviklet en batteriteknologi til ladestandere, som gør installationen af ladestandere billigere og samtidig muliggøre hurtigere opladning af elbiler – så hurtigt at virksomheden måler sig med traditionel benzinpåfyldningstid!

Nu skal de forskellige teknologier testes og demonstreres i et Horizon 2020-projekt. Et projekt der ikke havde været muligt uden hjælp fra 1st Mile.

”Vi havde ikke haft tid eller overskud…”

Tid og overskud er ofte de største udfordringer før en ansøgningsproces. Nerve Smart Systems var ingen undtagelse. Jesper Boie Rasmussen, CEO hos Nerve Smart Systems, har udtalt følgende efter ansøgningens aflevering:

"I forbindelse med vores Horizon 2020 fase 2-ansøgning var 1st Mile en stor hjælp for os. Uden deres hjælp tror jeg ikke, at vi havde haft tid eller overskud til at skrive en tilfredsstillende ansøgning. 1st Mile var hurtige til at forstå vores vision med projektet, og formulerede det i et sprog, der var let tilgængeligt at læse og forstå. Det var formentlig afgørende for det succesfulde udfald.”

På grund af den manglende tid og det manglende overskud får mange danske virksomheder ikke søgt de offentlige støttekroner, som findes. Og dette på trods af at der er mange virksomheder, der har potentielle projekter med høj innovation og god kvalitet.

Kort om Horizon 2020 fase 2-programmet

Horizon 2020 fase 2-programmet er særdeles attraktive, da virksomheder kan søge mellem 500.000 og 2,5 mio. euro. Udover de store støttesummer dækker programmet 70% af de støtteberettigede omkostninger. I nogle tilfælde er det hele 100%.

Ønsker du en uforpligtigende samtale om jeres muligheder ved Horizon 2020? Så klik her og udfyld vores kontaktformular ELLER ring på +45 40446714.