1st Mile sikrer Vestas og Maersk Supply Service 47 mill. kr. fra EUDP

Vestas og Maersk Supply Service har i dag annonceret, at de går sammen i et innovationspartnerskab for i fællesskab at udvikle de næste generationer af bæredygtige energiteknologier.

En af de største udfordringer for vindindustrien er de høje omkostninger til at transportere og installere vindmøllerne, som bliver større og større og placeres langt til havs eller i uvejsomme områder.

Med det nye samarbejde kombineres Vestas indsigt i energi med Maersk Supply Services erfaring inden for logistik og det maritime. Derved kan de to virksomheder bidrage med løsninger på energisektorens udfordringerne med logistik, installation og service.

Første trin er udvikling af en ny kranløsning til installation af vindmøller både offshore og onshore. Den nye kran, kaldet Vertical Installer, vil nedbringe omkostningerne ved opsætning af vindmøller markant. Udviklingsprojekt modtager 47 mio. kroner fra EUDP-programmet.

1st Mile har udviklet EUDP-projektet og skrevet ansøgningen på vegne af partnerne. Lead Strategy Advisor hos Maersk Supply Service, Niels Neergaard, siger om samarbejdet med 1st Mile:

- For at sikre at vi fik komponeret EUPD-ansøgningen optimalt, tog vi fat i 1st Mile. De har før hjulpet mange andre selskaber og med en høj succes rate. Til trods for at 1st Mile kom sent ind i forløbet, satte de sig hurtigt ind i projektet og har været en stor hjælp for os. Søren og hans dygtige medarbejdere har været et vigtigt element i at vi lykkedes med at nå et særdeles tilfredsstillende resultat, siger Niels Neergaard, der leder projektet.

EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.

Læs pressemeddelelsen "Vestas and Maersk Supply Service partner to lower logistics and installation costs within sustainable energy" fra Maersk Supply Service.

Læs Børsens omtale af samarbejdet.